Der er tre konfigurerbare alarmer for fridykning: dybde, dykketid og overfladetid. For hver alarm kan du tilpasse lydtonen til kort eller lang eller have alle toner slået fra. Foruden lydindstillingen kan du også vælge at få en vibrationsalarm, eller du kan nøjes med at have vibration slået til, hvis du foretrækker at have alle lydtoner slået fra.
Foruden indstillingerne for lyd og vibration kan du vælge mellem to forskellige indstillinger for udseende: Underret (cyan) eller Forsigtig (gul). Du kan definere højst fem alarmer for hver konfigurerbar alarm, og når der vises en alarm, kan du slette den ved at trykke på en vilkårlig knap.
Dybde
Du kan definere en dybdealarm mellem 3,0 m og 59,0 m. Dybdealarmer er praktiske at have, især under fridykning, til at underrette dig om forskellige faser af fridykningen. Du kan også indstille en dybdealarm til at underrette dig, når du når din personlige dybdegrænse under dykket.
Dykketid
Alarmer for dykketid kan defineres i minutter og sekunder til højst 99 min.
Overfladetid
Der kan indstilles alarmer for overfladetid, som underretter dig, når en vis overfladetid er forløbet.